Lidt om mig selv
Jeg er født i 1978.
Da jeg var 13 måneder tog mine forældre mig med til udlandet på grund af min fars arbejde.
Da jeg var ca. 6 år gammel syede jeg min første nederdel, under kyndig vejledning fra min mor. Det var vidst nok også deromkring at hun lærte mig at brodere, korssting, og strikke.
Da jeg var ca. 13 år strikkede jeg min første trøje, efter utallige bluser, bukser og kjoler til Barbiedukkerne. Desværre vaskede min mor den forkert, så den passede en 3-årig, og jeg havde ellers været så stolt :o)
Senere hen fandt jeg ud af, at alle jo kan gå i butikkerne og købe tøj, så ligner vi også næsten hinanden, og det passer måske ikke så godt. Men hvis jeg syede mit tøj selv, så kunne jeg få det til at passe perfekt, og der var ikke andre der havde det samme.
Da jeg så fik en datter, med en alt for lang krop til det meste standardtøj, blev det også sjovt at sy til hende, så tøjet passede hende. Det sjove er jo at hun også har en mening om hvordan tøjet skal være.